Afspændingsbehandling i Aalborg

Psykomotorisk behandling/afspænding forebygger og afhjælper spændinger, smerter og skader ved at afspænde og afbalancere muskler og led, samt arbejde med kropsholdning og bevægemønster.

Behandlingen øger din kropsbevidsthed, din jordforbindelse, blodomløbet, det naturlige energiflow og hjælper dig med at blive bedre til at mærke dig selv, så du lettere kan mærke og dermed sætte grænser i hverdagen og gøre dig nærværende i det, du er i. På denne måde bliver du bedre til at forebygge skader og passe godt på dig selv. Dette kan være en hjælp til at finde dit tempo, så du undgår og forebygger stress.

Behandlingen foregår med tøj på og kan foregå liggende på en briks, siddende og stående med mulighed for at arbejde med forskellige øvelser, der er tilpasset til dig og dit behov. Behandlingen består af kropsøvelser, manuel behandling på muskler og led samt dialog. Jeg inddrager evt. fokus på åndedrættet og mindfulness.

Uddybende information om psykomotorik/afspændingspædagogisk behandling, menneskesyn og metoder samt arbejdsområder finder du på www.dap.dk – Danske Afspændingspædagoger.